”Når jeg ringer til Felix, kan jeg altid regne med, han tager telefonen. I mit arbejde har jeg ikke tid til at prøve at fange folk på telefonen gentagne gange, og det slipper jeg for hos Ratgen. Han er altid hurtig med både tilbud og rådgivning, og ofte går der mindre end en halv dag fra min indledende henvendelse, til jeg står med et tilbud eller et løsningsforslag.”
Poul Erik Nielsen, der er Key Account Manager for KOMATSU hos Scantruck, har samarbejdet med Ratgen gennem 24 års tid. Her sørger Ratgen for at udvikle, producere og montere de dæk-, hjul- og fælgløsninger, som Scantrucks kunder efterspørger.
Det lange samarbejde medfører en solid forståelse af både forventninger og behov, og det effektiviserer de opgaver, der løbende bliver sendt over til Ratgen.
”Når jeg ringer til Felix, kan jeg altid regne med, han tager telefonen. I mit arbejde har jeg ikke tid til at prøve at fange folk på telefonen gentagne gange, og det slipper jeg for hos Ratgen. Han er altid hurtig med både tilbud og rådgivning, og ofte går der mindre end en halv dag fra min indledende henvendelse, til jeg står med et tilbud eller et løsningsforslag,” siger Poul Erik Nielsen og fortsætter:
”Felix har en helt enorm viden om hjul, og han er altid god at sparre med. Det er ikke nødvendigvis den billigste pris, vi får hos Skodborg – til gengæld er det altid den bedste løsning, og det er det vigtigste for os og vores kunder. Desuden kan jeg altid forvente, det er den rigtige pris første gang. Der er ikke noget kræmmer i Felix, og jeg føler mig aldrig snydt efter en handel.”