”Vi kan koncentrere os om vores kernekompetencer”
”Når vi har kunder, der skal bruge dækløsninger til deres nye maskiner, kan vi være sikre på, de passer i første forsøg, når vi samarbejder med Ratgen. Vi skal ikke selv bruge en masse tid og ressourcer på det. Ratgen skal bare have specifikationerne til opgaven, og så sørger de for resten. Det åbner op for, at mine sælgere i stedet kan koncentrere sig om deres primære opgaver.”
Der er rigeligt at se til hos PN Maskiner, hvor de sælger blandt andet traktorer, mejetærskere, pressere og entreprenørmaskiner. Maskinhandleren vil give deres kunder den bedste service, og for fem år siden besluttede de derfor, at de fokuserer på det, de er bedst til. Derfor udvidede PN Maskiner samarbejdet med Ratgen, der i dag sørger for alt relateret til dæk- og hjulløsninger til de mange maskiner.
”Når vi har kunder, der skal bruge dækløsninger til deres nye maskiner, kan vi være sikre på, de passer i første forsøg, når vi samarbejder med Ratgen. Vi skal ikke selv bruge en masse tid og ressourcer på det. Ratgen skal bare have specifikationerne til opgaven, og så sørger de for resten. Det åbner op for, at mine sælgere i stedet kan koncentrere sig om deres primære opgaver,” siger John Petersen, der er salgskonsulent og medejer af PN Maskiner.
En anden fordel ved samarbejdet er, at eventuelle reklamationer klares gnidningsfrit og hurtigt.
”Hvis der er en fejl på en maskine, sørger Ratgen for at finde og løse den, så vores kunde får en god oplevelse og ikke skal vente på at få leveret en ny maskine fra leverandøren. Vi ved, det altid er gode løsninger, der bare fungerer,” siger John Petersen.